Fagbossens fald – Willy Strube og hans tid

149.95 DKK

Fagbossens fald – Willy Strube og hans tid

149.95 DKK

”Fagbossens fald Willy Strube og hans tid”. ISBN: 978-87-7108-078-0. Udgivet af Peoples Press. Forfattere Lennart Weber og Erik Meier Carlsen.

Beskrivelse

Lennart Weber var som informationschef i Danmarks største fagforbund helt tæt på sagens kerne da medierne i 2001 afslørede den magtfulde tillidsmand, Willy Strube, som gemen svindler. Efter afsløringerne valgte Willy Strube at begå selvmord, og derfor skulle der gå nogle år inden sagens detaljer kunne beskrives i bogform. I bogen går Lennart Weber og Erik Meier Carlsen tæt på skandalerne i det store forbund, og sagen sættes i perspektiv i forhold til det danske samfunds politiske, faglige og økonomiske udvikling i 1970-2012.

”Lige siden 2001 har jeg vidst, at der ville komme en bog om Willy Strube, og jeg har hele tiden været indstillet på selv at påtage mig opgaven. I årene 2001-2002 førte jeg dagbog om sagen og havde derfor et solidt baggrundsmateriale,” siger Lennart Weber.

Pressen skrev:
”Bogen om Strube er god læsning, fordi det ikke blot er den ellers farverige historie om fagbossen, vi får. Erik Meier Carlsen er en mangeårig politisk iagttager og kommentator og sætter Strube og hans liv ind i en samfundsmæssig sammenhæng, det er godt at blive mindet om. Lennart Weber er en erfaren journalist med fagbevægelsen som sit domæne, bl.a. som informationschef i SiD, senere 3F, netop i de år, hvor Willy Strube steg op og faldt ned. Og Weber griller sin egen tidligere arbejdsplads godt og grundigt.” Politiken.