Carl Rathsachs Hillerød

199.95 kr.

”Carl Rathsachs Hillerød”. ISBN: 978-87-987644-1-0. Pris 199,95 kr.

Denne udgivelse findes også som en e-bog her.

Kategori:

Beskrivelse

Det var et mystisk lille postkort på bagsiden af Hillerød Posten, der skabte ideen til denne bog. Det viste sig nemlig, at 4. generation efter Hillerød første store fotograf, Carl Rathsach, havde gemt en del af fotografens smukke gamle billeder.
Carl Rathsach var uddannet fotograf i København i 1860-erne. Men da hovedstaden havde et utal af fotografer valgte han i 1865 at tage den nyåbnede jernbaneforbindelse nordpå til Hillerød, hvor han drev fotoforretning i 46 år indtil han døde i 1911. Hans fotos af gader, virksomheder og mennesker er et væsentlig grundlag for hele vores forståelse af Hillerøds historiske baggrund. Carl Rathsach var en dygtig håndværker og i 1878-83 uddannede han desuden Peter Elfelt, der senere blev kongelig hoffotograf.

Pressen skrev om ”Carl Rathsachs Hillerød”:
”På høje tid. Og egentlig mystisk, at det ikke er sket før. Rathsach er en af de vigtigste – hvis ikke den vigtigste – kilde til at belyse hvordan Hillerød tog sig ud i den sidste halvdel af 1800-tallet.” Hillerød Posten.

”Tidligt om morgenen den 20. august 1873 sprang Orlow Andersens hørspinderi i baggården til Slotsgade 3 i Hillerød i luften. Ni mennesker blev dræbt. Ulykken gav genlyd over hele landet, og selv kongen kom få dage senere på besøg for at besigtige de voldsomme skader.” Frederiksborg Amts Avis om Carl Rathsachs reportagefotos fra ulykken i 1873.